Politiker bryder tavshedspligt om Rema-tilbud
LANGELAND: Kommunalbestyrelsesmedlem Erik Jørgensen (SF) har valgt at bryde sin tavshedspligt og fortælle offentligt, at butikskæden Rema 100 har budt 4 mio. kr. for at overtage Langelands bibliotek og lave det om til butik. Det skriver Fyns Amts Avis, efter at kommunen sendte et salg af biblioteket i udbud for at imødekomme et ønske fra butikskæden om at etablere sig i Rudkøbing.
Erik Jørgensen kalder tilbuddet på de 4 mio. kr. latterligt, utilstedeligt og frækt. Ikke mindst i lyset af, at Venstre og De Konservative har ønsket at sætte en minimumspris på 20 eller 25 mio. kroner. "Vi skal ud at købe et nyt bibliotek og finansiere en flytning og en indretning af et nyt bibliotek, og så kommer de med et bud på fire millioner til en fattig kommune, som i forvejen ligger ned," siger Erik Jørgensen.
Sagen om et muligt salg af biblioteket blev behandlet på et lukket punkt på økonomiudvalgets møde mandag. Borgmester Tonni Hansen (SF) vil ikke kommentere sagen, men siger til avisen, at han opfordrer sin partifælle til at overholde sin tavshedspligt.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.